Auping – ingen seng ventilerer bedre

Auping er en hollandsk sengeproducent med afdelinger rundt om i det meste at Europa. I Holland er Auping et premium brand, som især  scorer højt på forholdet mellem pris og kvalitet samt sundhed. Udfordringen var at overføre denne premium-position til det danske markedet, hvor bl.a. Hästens og Dunlupillo havde et højt og kvalificeret kendskab.


Ønske om et højere kendskab

Da Auping kom til os havde de opnået en hjulpet kendskabsgrad på 11 %. Auping oplevede at deres danske kunder var særdeles tilfredse, men at salget var hæmmet af et lavt og ukvalificeret kendskab.

Auping havde primært kørt en magasinstrategi og annonceret sammen med deres forhandlere.

Løsning

En del af indrykningsbudget fra magasindelen blev allokeret til en tv-kampagne, så Auping kunne få spredt sine budskaber længere ud, og undgå for meget frekvens.

Udtrykket fra tv-universet blev det bærende element i kampagneindsatserne, og forhandlerannoncerne ændrede også udtryk, således at der var en visuel rød tråd i alle Aupings markedsføringsmaterialer.

Auping har været på tv siden 2008.

Resultater

Aupings hjulpne kendskab steg fra 11 % i 2007 til over 50 % i 2011 i deres primære målgruppe, og købspræferencen steg fra 4 % til 14 %.

Udover at Aupings salg steg i forbindelse med det højere kendskab, lykkedes det også at få flere forhandlere inkluderet i deres distributionsnet.